Hjemvendt fra London

Så er jeg tilbage på min pind ovenpå Internet Librarian International 2006 konferencen i London. Det var superfedt at være derovre. Min første tur til London.

Jeg var dog ikke særligt imponeret over niveauet om mandagen. Særligt efter frokost. Indlæggene drejede sig lidt for meget om specifikke projekter og services, uden egentlig at bibringe noget nyt. Lidt nedslående.

Til gengæld fik jeg en lille sludder med Paul Miller og Richard Wallis fra Talis under mandag aftens networking dinner med “The Library 2.0 gang” (Michael Stephens, Jenny Levine, Paul Miller, Richard Wallis).

Noget bedre blev oplæggene om tirsdagen, hvor der leveredes mere konkrete tips og Mere >

Blogger – argh!

F*ck, jeg er ved at være så træt af Blogger. Den er så langsom. Den virker så elendigt. Den er så mangelfuld. Argh! Jeg pønser på et platformskifte…

Hvorfor er det ikke bibliotekarerne, der strejker?

I en tid med kommunesammenlægninger og massive nedskæringer er flere offentligt ansatte, heriblandt pædagogerne, som bekendt gået på barrikaderne. Men nedskæringerne rammer også bibliotekerne, og mindre biblioteker, filialer og bogbusser falder som fluer i denne tid. Bibliotekerne synes at være under afvikling, bl.a. med det argument at folk jo bare kan få information fra internettet.

Det går særligt ud over den del af befolkningen, der bor langt fra de større byer og kommunens centrum. Og hvad med de borgere, der ikke har adgang til computer og internet? Kan det være rimeligt? Er biblioteket bare en luksus, vi ikke har råd til? Mere >

Stop Europa-parlamentets kostbare flytteri

Det koster Europas skatteydere ca. 200 millioner euro pr. år at flytte parlamentet mellem Bruxelles/Belgien og Strasbourg/Frankrig. Dette sindssyge flytte-show kan du være med til at stoppe ved at skrive under på www.oneseat.eu.

Pickspal forudsiger sportsresultater

Man tager 100.000 personer og lader dem vædde om resultaterne af forskellige sportsbegivenheder over en længere periode. Så luger man dem fra, der gættede forkert og får således måske 5%, der gættede alle resultater rigtigt. Så tager man disse 5%’s bud på resultatet af den kommende kamp, og vupti! Sådan får man ét stk. ret præcis forudsigelse.

PicksPal er et gratis sports site, hvor folk kan gætte på resultatet af kommende kampe, og nu er PicksPal begyndt at køre heftig data mining på gætterierne. Det kan nok vise sig at få indflydelse på bookmakernes forretning. Imponerende, hvad data mining kan bruges til. Mere >