Vi kan lancere nok så mange weblogs og wiki’s, men hvis vi for alvor vil opgradere biblioteket til version 2.0, kommer vi næppe uden om OPAC’en. Vores OPACs trænger til gentænkning og ombygning, så de bliver mere tidssvarende og fremtidssikrede.

Indbygning i CMS med sociale lag

Det mest oplagte er at få hele biblioteksdatabasen bygget ind i et Content Management System (CMS), således at bibliografiske data kan håndteres som indhold på lige fod med temaartikler, sider med åbningstider og arrangementer. Men sådan et CMS kan også med fordel indeholde en række sociale funktioner. Jeg har tegnet en lille model. Modellen er sikkert ikke teknisk korrekt, for jeg er ikke tekniker, så jeg gennemgår den lige.

Biblioteksdatabasen (orange):

Biblioteksdatabasen er det centrale omdrejningspunkt i vores CMS. Det er biblioteksbasen, brugerne i overvejende grad kommer på bibliotekets website for at bruge. Biblioteksbasen indeholder metadata om bibliotekets samling samt personhenførbare data om brugere. Disse metadata skal kunne bruges og genbruges ligesåvel som alt andet indhold i CMS’et.

Social software (blå):

Rundt om biblioteksdatabasen kunne man forestille sig et lag socialt software. Det er især her, vi finder de såkaldte web 2.0 funktioner. Her ligger den del af brugernes personlige profiler, der giver den enkelte bruger en række mere eller mindre sociale funktioner. En brugerprofil kunne f.eks. give brugeren mulighed for:

• Lånerhistorik: Oversigt over tidligere hjemlån. Giver mulighed for at publicere dele af lånerhistorikken, så andre kan se den. F.eks. i tre publikationsniveauer:
  • Privat, hvor kun brugeren selv kan se oplysningerne om et lån.
  • Til venner og bekendte, hvor brugeren kan invitere specifikke personer til at se oplysninger om et lån.
  • Offentlig, hvor brugeren kan dele oplysninger om et lån med hvem som helst.
• Huskeliste: En personlig liste, hvor brugeren kan gemme oplysninger om bibliografiske poster, vedkommende f.eks. ønsker at låne senere. Huskelisten kan f.eks. deles i tre publikationsniveauer som lånerhistorikken.
• Kommentarer: Mulighed for at knytte kommentarer/ anmeldelser/ blog-indlæg til bibliografiske poster hvorsomhelst i biblioteksbasen. Mulighed for at knytte kommentarer til:
  • Oplysninger om et lån i den personlige lånerhistorik.
  • Oplysninger om et lån i andres offentlige lånerhistorik.
  • Oplysninger om en bibliografisk post i den personlige huskeliste.
  • Oplysninger om en bibliografisk post i andres offentlige huskeliste.
• Tagging: Tildeling af tags (ukontrollerede emneord) til bibliografiske poster:
  • I den personlige lånerhistorik.
  • I den personlige huskeliste.
  • I en given søgning i biblioteksbasen.
• Rating: Tildeling af karakter/vurdering, f.eks. vha. stjerner, til bibliografiske poster hvorsomhelst i biblioteksbasen, inkl. egen lånerhistorik og huskeliste.

Bibliotekets lånere har jo i pricippet i forvejen en lånerprofil, som overvejende indeholder personhenførbare oplysninger.

Man kunne imidlertid forestille sig, at brugeren selv skal oprette en profil med et givent nick/ kaldenavn, og først bagefter vælge at knytte sine låneroplysninger til denne profil.

Content Management System (grøn):

Det hele pakkes ind i et mere eller mindre traditionelt CMS, som dog skal kunne hive indhold frem fra et hvilket som helst sted i systemet. Man kunne således forestille sig, at man på forsiden af bibliotekets website kunne vise:

• Brugernes seneste kommentarer.
• Samlet tag-cloud (oversigt over tags) over alle brugeres tags.
• Nye brugere
• De højest vurderede bibliografiske poster.
• Etc.

Dvs. man vil på bibliotekets øvrige websider således kunne trække på brugergenereret indhold, såvel som bibliografisk indhold på lige linie med redaktionelt produceret indhold (vises på modellen med de hvide linier).

At dele med eksterne sites
Samtidig kunne man forestille sig at dele indholdet med brugerne selv. Måske vil brugeren gerne publicere sin huskeliste på sin personlige weblog. For hver funktion i brugerens profil, kunne man altså give brugeren en lille stump javascript eller html kode, som vedkommende kan copy/paste ind i HTML’en på sin egen blog/website. F.eks.:

• Brugerens offentliggjorte lånerhistorik.
• Brugerens offentliggjorte huskeliste.
• Brugerens tag-cloud.
• Brugerens senest/højest/lavest vurderede bibliografiske poster.

Bibliotek 2.0 – en bottom-up tilgang

Skal bibliotek 2.0 tankegangen praktiseres, må vi have bibliotekspersonalet til at deltage på lige fod med brugerne (angivet i modellens blå område med “bibliotekarprofil”). Man kunne forestille sig, at de ansatte har en brugerprofil, præcis ligesom brugerne. En stor del af indholdet på bibliotekets hjemmeside ville således være oplagt at trække ind fra indholdet i de ansattes profiler.

Dermed kunne stadsbibliotekaren/ udviklingschefen/ musikbibliotekaren have en fast klumme på forsiden, hvor indholdet trækkes direkte fra kommentarerne i vedkommendes profil.

Det redaktionelle koncept kunne således langt hen ad vejen bestå i at sørge for, at hver enkelt ansat deltager med kommentarer, vurderinger, anmeldelser, tags osv.

Horsensleksikon.dk er i luften. Horsens Leksikon er et leksikon for Horsens og omegn, som alle kan være med til at opbygge og redigere.

Leksikonnet blev oprindeligt til i et samarbejde mellem Horsens Museum, Byarkivet og Lokalhistorisk Arkiv på Horsens Bibliotek som et lokalhistorisk opslagsværk. Siden blev man enig om at udvide fokus til at omfatte alt, hvad der relaterer sig til Horsens og omegn samt gøre det muligt for alle interesserede at bidrage. Samtidig trængte sitet til en ny, mere tidssvarende platform og en grafisk overhaling. Den opgave fik jeg.

Genbrug af farver samt striber som grafisk element var et krav, men i en tidssvarende udgave, der ikke signalerede “historisk” og “gamle dage”. Layoutet har fået en opstramning og er sat i system i et fast layout gitter.

Sitet kører på MediaWiki med en række extensions, der gør det muligt automatisk at holde forsiden opdateret, interessant at besøge for brugeren og således muliggør, at redaktørerne kan koncentrere sig om at fylde indhold på. Til den opgave er anvendt følgende extensions:

• NewPages – til visning af de nyeste sider
• TopTenPages – til visning af de mest populære sider
• ParserFunctions – til den karussel, der automatisk skifter “Ugens artikel”

Horsens Leksikon relanceres officielt ved en reception på Horsens Bibliotek d. 3. juni kl. 15.00. Se Horsens Leksikon her.

For nylig har jeg hørt fra en Axiell konsulent, som under en præsentation af biblioteks-CMS’et Arena fik at vide af de forsamlede biblioteksfolk, at brugerne bare skulle have lov at skrive løs. Snart relanceres Litteratursiden med mulighed for brugerbidrag til indholdet og mange lokale biblioteker skriver blogs med kommentarmuligheder.

Men den brugerskabte virkelighed er imidlertid ofte en anden. Jeg gør her opmærksom på Jakob Nielsens 90-9-1 regel. 90% af brugerne er “lurere”. De læser med, men bidrager ikke. 9% bidrager en gang imellem, mens de sidste 1% leverer næsten alt det brugerskabte indhold. Ofte er fordelingen desværre endnu mindre fordelagtig for det brugerskabte. Wikipedia laves f.eks. i overvejende grad af 0,01% af brugerne (I 2008 tal: 75.000 aktive bidragydere ud af 684.000.000 brugere).

Et godt råd: Husk at overveje strategien

I modsætning til web 2.0 antikrist, Andrew Keen, er jeg generelt positiv ift. brugergenereret indhold og web 2.0. Men jeg tror, mange projektmagere lader sig forblænde af tekniske muligheder samt emnets ekstreme eksponering. Således drukner de strategiske overvejelser i forbindelse med webprojekter alt for ofte i teknikbegejstring og hype.

Hvis et website skal opnå succesfuld brugerdeltagelse kræves overvejelse af mindst 4 faktorer. Det rigtige formål, den rigtige målgruppe, brugermotivering samt kritisk masse i antallet af brugere.

Før du går i gang med din nye webprojekt, så overvej nøje følgende:

1. Formål:
Hvad er formålet med dit site? Hvad vil du lave?

• Er det en form for socialt netværk?
• Er det en webapplikation i form af en slags værktøj?
• Er det et site, der skal formidle en form for information, f.eks. nyheder eller artikler?
• Etc.

Og ikke mindst: Er det lavet før? Hvad er chancen for succes? Hvis der allerede findes noget tilsvarende, er det sværere at trænge igennem.

2. Målgruppe:
Hvem er din målgruppe? Er den snæver eller bred? Hvordan er aldersfordelingen? Niche-sites kan sagtens opnå succes med brugergenerering, men hvis du f.eks. rammer et “forkert” segment eller aldersgruppe, kan det brugerskabte indhold nemt udeblive.

3. Motivering af brugerne:
Hvad motiverer brugeren til at bidrage?

• Skrivestil: I blogs har ufuldendte, spørgende, debatterende indlæg f.eks. større sandsynlighed for at få kommentarer.
• Design: Hvor nemt er det at bidrage? Det er f.eks. nemmere at vurdere et produkt med afkrydsning af stjerner end at skrive en anmeldelse.
• Algoritmisk – passive bidrag: Det kan være statistisk indsamling af brugeradfærd, f.eks. mest købte/udlånte produkter etc.
• Feed-back: What’s in it for me? Hvad får brugeren ud af at bidrage?

4. Kritisk masse:
Kan dit site opnå kritisk masse i antallet af brugere? Hvis du f.eks. kun har 250 brugere om dagen og der, som i Wikipedia, kun er 0,01% der bidrager, får du selvsagt ikke meget indhold ud af brugerne. Er dit emneområde eller din målgruppe for snæver? Overvej sprogområdet. Dansk som sprogområde kan være for snævert, hvis du skal opnå succes.

Konklusion: Web 2.0 og brugerbidrag er altsammen meget godt, men …

… erfaringen viser desværre at det er svært at få brugerne til at bidrage. Sørg derfor altid for at have en solid strategi, inden du går i gang med dit projekt. Både for dit site som helhed, men ikke mindst for den web 2.0 funktionalitet, du ønsker at stille til rådighed.

Horsens kommunes biblioteker har fået nyt website. (Igen, om man så må sige. Sidst, det skete, gik det ikke upåagtet hen).

Bibliotekets ildsjæle har længe skrevet weblogs om gode læseoplevelser, tidens musiktendenser, film, der bare skal ses, bøger til forældre og deres børn og meget mere. De har dog hidtil været godt skjult i strukturen og svære at få øje på. I den nye løsning har vi fået ryddet op i disse blogs, samlet dem i ét system og kan nu præsentere overskrifterne på websitets forside.

I det nye design har vi endvidere lagt vægt på at synliggøre åbningstider, søgemuligheder og oplysninger om kommende arrangementer, foruden at det generelt skal være nemt at finde rundt på hjemmesiden. Vi har således arbejdet intensivt med at sætte fokus på det vigtigste, både grafisk og strukturelt.

På den tekniske side er vi gået væk fra Sitecore og prøver nu i stedet kræfter med WordPress MU. Det tegner til at blive et godt bekendtskab.

Se Horsens kommunes bibliotekers nye website her.

Vil du abonnere på feeds fra Netsans med det samme? RSS feed til indlæg finder du her. RSS feed til kommentarer finder du her.

Demonstrationen foranlediger mig nemlig til at skrive et par ord om bibliotekernes dataformater. Undervejs gik det op for mig, at Axiell har været nødt til at eksportere data fra den oprindelige database til en ny databeholder, for overhovedet at kunne bygge et nyt system op omkring det.

Det samme er nødvendigt for at få Statsbibliotekets Summa til at fungere. Lignende søgemaskiner som Primo, Koha og Vufind ligeså. Det er således tilsyneladende ikke muligt at bygge ordentlige, velfungerende søgemaskiner op omkring de oprindelige data, der er lagret i danMARC2 formatet (tilsyneladende universelt problem for alle MARC formater). Nu har MARC formaterne jo i øvrigt aldrig været specielt brugervenlige, eftersom alle felter har et tal i stedet for et beskrivende navn …

Men så tænker jeg: Er MARC formatet helt og aldeles forældet, når det tilsyneladende er ubrugeligt til at opfylde bibliotekernes behov? Og hvorfor er der i givet fald ikke forlængst påbegyndt et stykke arbejde for at få et standardiseret format på banen, der kan løse opgaven?

• Keep it simple: Visning af forsiden sammen med posten.
• Coverflow: A la iTunes, hvor der kan flippes igennem forsiderne (se også tidligere indlæg herom).
• Virtuelle hylder: Et eksempel er Zoomii, der visualiserer forsider fra Amazon som hylder med bøger på.

Der er en del diskussion i øjeblikket om emnet. Målet er indlysende: Hvordan skal samlingen præsenteres på nettet for at få den formidlet bedst muligt til brugerne?

Herhjemme har Esben Fjord for nylig skrevet om Zoomi. Men især Zoomi’s virtuelle hylder får hårde ord med på vejen. På den biblioteksfaglige mailing-liste NGC4Lib (Next Generation Catalogs for Libraries) kører i øjeblikket en lang debat om emnet. Bl.a. skriver Owen Stephens fra Imperial College London Library:

Well, it’s cute, but I’m not convinced this kind of ‘real life’ analogy style interface works particularly well on computers. I remember several years ago seeing a description of a ‘virtual desktop’, that looked like a real desk, and where you had to ‘go to the post office’ to send an email – what a pain, when you can just click send!

Tim Spalding fra LibraryThing bidrager også med et par indlæg i debatten, og fortsætter om emnet på sin blog:

There is no shelf. Part of the problem stems from the “physicality” of the idea. The limits of shelves are the limits of the physical world. Importing physical limitations into the online world is a familiar error.

Jeg tror, som Spalding og Stephens, at man skal være forsigtig med at overføre den fysiske verden til den virtuelle fordi:

1. Den virtuelle verden tillader andre formidlingsformer, end den fysiske og har ikke de samme begrænsninger. Samlingerne bør naturligvis formidles på mediets præmisser.
2. Der kan trækkes på erfaringer om brugervenlighed fra store e-butikker som Amazon. De ved godt, hvad der er brugervenligt, for hvis noget ikke fungerer, kan det ses direkte på bundlinien. Og Amazon viser ikke deres produkter i “hylder”.

Men jeg tror nu stadig, iTune’s coverflow kunne tage sig godt ud som supplement på en side med søgeresultater.

Rapporten hedder kort og godt “Drupal in Libraries“, er skrevet af Andy Austin og Christopher Harris og kan købes her.

Jeg har ikke læst den endnu, men den ser bestemt seværdig ud. Den tror jeg, jeg vil bede min chef om penge til.

Dr. Michael Mönnich og Marcus Spiering fra Karlsruhe Univeristetsbibliotek forklarer i D-Lib Magazine:

Whereas in the field of Internet commerce, user data are generated by purchasing transactions or clicks on links in web pages, in the case of BibTip, data are generated by aggregating the calls of full title displays during sessions in the online catalog.

Spørgsmålet er blot, om disse data er tilstrækkeligt signifikante til at kunne give relevante anbefalinger. Således stiller Tim Spalding (ham fra LibraryThing) i et indlæg på biblioteksfagnørd-mailinglisten NGC4Lib spørgsmål ved algoritmen:

Like other systems that follow where users go, not whether they liked it there and what they did there, BibTip is susceptible to “ant navigation” problems. You know how ants find their way about? They follow the trail put down by other ants. This works well in general, but it can also go bad. An ant gets lost. Another ant happens on the trail, and gets lost too, a third and sees a really strong trail, so three are lost, etc. At its worst you have the famous phenomenon of ants going round and round in a circle, following other ants and their ever-stronger trail, until all the ants die of exhaustion!

I ask you: Do we want library patrons dying of exhaustion?

BibTip er et interessant bud på kollaborativ filtrering, der er til at implementere. Men måske ville det have været mere interessant, hvis algoritmen var baseret på aktive handlinger, så som reserveringer, udlån etc, i stedet for udelukkende på interaktionsadfærd med webgrænsefladen.

Læs mere om BibTip her:

• Adding Value to the Library Catalog by Implementing a Recommendation System. I D-Lib Magazine, maj/juni 2008, Volume 14 nr. 5/6.
• BibTip

Diskussion på mailinglisten NGC4Lib:

• bibtip af Eric Lease Morgan
• Re: bibtip af Tim Spalding

Update 18. maj: Siden Tim Spaldings “ant navigation” svar, debatteres der lystigt på mailinglisten om den bedste algoritme og hvilke data, den skal baseres på. Se hele tråden her.

Horsens Kommunes Bibliotekers website har tidligere været genstand for heftig diskussion og der er bestemt plads til forbedring.

Jeg er således ved at kigge nærmere på en række løsningsmodeller og har en stak platforme i kikkerten. Men frugterne hænger ikke lige højt på træet.

WordPress – Frugten hænger lavt og er lige til at plukke

WordPress har mange fordele.

• Nemt at udvikle til. Det er open source og omfattende dokumentation foreligger.
• Nemt at skrive templates til
• Der findes masser af ekstramoduler (plugins).
• Back-end’en er ret brugervenlig og nem for redaktører at arbejde med.
• Giver glimrende mulighed for eksperimenter med plugin’et Scriblio, der kan vise bibliografiske poster fra biblioteksbasen i form af blog-indlæg.

Til gengæld er der umiddelbart kun mulighed for én blog. Det kan dog muligvis omgås ved kreativ brug af systemets kategorifunktionalitet.

Det er muligvis problematisk at præsentere flere indholdstyper på samme underside. F.eks. en sidebar med relateret information.

WordPress vil være nemt at komme i gang med og relativt hurtig at implementere.

Drupal – Lækker, moden frugt, der kan nås med lidt anstrengelse

Drupal er meget fleksibelt, eftersom det er et content management framework. Man kan skræddersy sit CMS på basis af dette system.

• Det er open source og omfattende dokumentation foreligger.
• Behandler indhold som information; dvs. applikation, indhold og præsentation er hermetisk adskilt.
• Ingen begrænsninger – Alt er principielt muligt.

Drupals fleksibilitet er måske også dets akilleshæl. Der skal således tages stilling til alt. Det kræver indsigt at udvikle løsninger i, og der skal bruges en væsentlig mængde tid på at sætte sig ind i det.

Drupal ville være en optimal løsning og jeg ville elske at kaste mig over det.

Sitecore – Medbring en stige for at plukke denne frugt

• Horsens Kommunes Bibliotekers website kører på Sitecore i forvejen.
• Bibliotekets website kører i samme løsning som Horsens Kommune og giver derved mulighed for sparring med kommunes webfolk.
• Det kan utvivlsomt alt det, det skal kunne.

Sitecore er dog relativt kompliceret at udvikle templates til. Det hostes eksternt, hvilket giver biblioteket ringe kontrol med løsningen. Det meste skal købes som konsulentydelser eller der skal købes kurser. Back-end’en er tung at arbejde med og svær at finde rundt i for redaktører og vi mangler desuden en sand box.

Sitecore er således ikke umiddelbart lige til at kaste sig over.

Axiell Arena - Svaret blæser i vinden

Axiell bebuder et nyt produkt, Arena, som angiveligt integrerer website og OPAC i hidtil uset omfang.

• Understøtter græsning og “berrypicking” i OPAC’en.
• Tilsyneladende gode inspirationsmuligheder i OPAC’en.
• Giver mulighed for brugergenereret indhold (kommentarer, anmeldelser, tagging etc).
• Leveres med et open source CMS’et Liferay.

Der loves meget, men vi ved ikke ret meget om det endnu. Kortene holdes tilsyneladende ret tæt til kroppen. Det rejser dog flere spørgsmål:

• Skal biblioteket vente og satse på Arena?
• Er OPAC-delen så adskilt fra CMS delen, at CMS delen f.eks. kan opdateres uden at komme på tværs af OPAC-funktionerne?
• Er der vandtætte skotter mellem applikation, præsentation og indhold?
• Etc.

Implementering har således lange udsigter. Inkl. sitestrategi allertidligst i foråret 2009.

Min vurdering

Jeg er absolut mest stemt for en Drupal løsning. Drupal rocks. Men der skal kastes relativt mange ressourcer efter det, og det vil være halsløs gerning, hvis vi alligevel ender med at skulle skifte system, når Axiell Arena bliver sat i søen.

Sitecore vil der også skulle kastes mange ressourcer efter. Til gengæld er jeg ikke sikker på, vi vil kunne opnå en tilstrækkeligt fleksibel og, for redaktørerne, brugervenlig løsning. Derfor er jeg ikke så begejstret for at gå i gang med det.

WordPress vil være nemt at sætte i søen. Jeg er noget i tvivl om skalérbarheden, men meget vil kunne opnås, og det vil være sjovt at arbejde med.

Axiell Arena. Ja, svaret blæser i vinden.

Er du uenig i min vurdering? Smid en kommentar.