Lyt til Harddisken uge 7 her.

Du kan abonnere på Harddiskens podcast her.

Gæt, hvad der er Apple og hvad der er B&O …

Det er mit indtryk at B&O i høj grad fokuserer på udseende. Funktionalitet kommer i anden række. Dels laver B&O ofte blot en skal med andre producenters indmad i. Dels lancerer virksomheden ind i mellem produkter, der teknisk har overskredet sidste salgsdato.

Jeg oplevede engang et af deres nyere anlæg (kan ikke huske modellen, men det ligner meget denne) hos en kollega, hvor knapperne på fronten var designet efter symmetri frem for funktionalitet. Man var nødt til at betjene et sæt ekstra, men skjulte knapper på siden af anlægget for at kunne udføre de nødvendige funktioner, og cd-skuffen var monteret på en måde, så cd’en faldt ud ved åbning.

Apple, forekommer det mig derimod, tænker over detaljerne ud fra en funktionsmæssig betragtning. Her skæres fedtet væk og produkterne designes, så intet er overflødigt eller tilfældigt. F.eks. er antennerne på iPhone bl.a. integreret i metalringen omkring kameraet, jack-stikket og telefonens kredsløb. Der er flere eksempler.

Jeg fornemmer, at B&O har et stort marked blandt folk med jysk kræmmermentalitet. Det er ikke nødvendigvis den stilbevidste forbruger, der investerer i B&O. B&O’s produkter ligger nemlig i et prisleje, hvor de er blevet statussymbol for statussymbolets skyld. Mange forbrugere har derfor B&O produkter, netop pga. prisen.

Som det fremgår, synes jeg altså generelt bedre om Apples produktdesign end B&O’s. B&O er lidt noget røvballe-design i min optik. Det er hårdt og kantet, ikke enkelt og elegant. Deres nyeste produkt er en pind med 4 små plader på! Deres fladskærms-tv har en stor fedtdelle på hagen! Hvad har de gang i i Struer?

Det er måske også forklaringen på B&O’s knap så sprudlende regnskaber i de senere år. En skam, når man ellers kun kunne ønske en dansk industriel designvirksomhed det bedste.

Klik her for at se den indsatte video.

Oprindeligt indlæg på Kirrily Roberts’ blog Infotropism.

• Linux er for folk, der vil vide, hvorfor deres computer virker.
• Mac OS er for folk, der ikke vil vide, hvorfor deres computer virker.
• DOS er for folk, der vil vide, hvorfor deres computer ikke virker.
• Windows er for folk, der ikke vil vide, hvorfor deres computer ikke virker.

Men dette pegeværktøj fungerer faktisk overraskende godt. Væk er smerten i underarmen. Det er tydeligt at belastningen på musklerne forsvinder. Det kan kun anbefales, hvis man havner i den situation.

Tænk at jeg skulle skrive sådan. Det må være alderen, der trykker. 

Jeg har nu haft rig mulighed for at afprøve både iPod og radiosender i bilen og det fungerer glimrende. Det forudsætter dog, at man indstiller radiosenderen på en frekvens, der ikke i forvejen er optaget af en radiokanal, for signalet fra TuneFM senderen er vitterligt ikke særligt kraftigt. Det er dog ikke et problem i det område, jeg pendler i. 88.3 MhZ er tom som min tegnedreng.

Jeg har egentlig været vældigt godt tilfreds med P3 på min pendlertur til og fra arbejde. Men det er altså genialt at kunne få lejlighed til at lytte til diverse podcasts i bilen, foruden, naturligvis, musik man er sikker på at bryde sig om.

Jeg har nu haft lejlighed til at lege lidt med den, og især har jeg gerne villet teste dens videofunktioner af, sådan mest for at se, hvad den kan. Apple har desværre ikke gjort det helt nemt, hvad video angår, for det er en ret begrænset mængde videoformater, som både iTunes og iPod kan sluge. Jeg har derfor rodet lidt rundt på nettet for at finde ud af, hvad jeg skal bruge for at konvertere video til tingesten.

Super ©
Super © er et stærkt stykke værktøj, der kan konvertere alverdens videoformater. Træk en næsten hvilken som helst videofil fra stifinderen direkte over i programmet, og den bliver ædt, fordøjet og spyttet ud som en ny fil i det format, du måtte ønske. Programmets brugergrænseflade er dog en smule teknisk, så det vil være en fordel, hvis man ved lidt om encoding, bitrates og videoformater generelt.
Super © kan hentes her.

Handbrake
Vil man bare have smidt indholdet af den nyeste dvd-skive på sin iPod uden bøvl, når man langt med open source programmet Handbrake. Det kan nemlig konvertere direkte fra dvd til mpeg-4 formatet, og er meget nemt at bruge.
Handbrake kan hentes her.

Belkin TuneFM radio transmitter
Jeg har selvfølgelig allerede proppet min nye iPod alt for fuld af podcasts til, at jeg umiddelbart kan nå at få hørt dem alle. Men jeg har 1½ times kørsel om dagen til og fra arbejde, så der skulle være lidt lyttetid.

Det dur dog ikke med ørepropper i bilen, så jeg har investeret i en Belkin TuneFM radio transmitter, som kan sende lyd og musik fra iPod'en via FM signal direkte til bilradioen. Den skulle dukke op med posten en af de kommende dage og nu er jeg meget spændt på, om skidtet fungerer uden alt for meget støj på signalet.

Jeg havde i forvejen en Creative MuVo af lidt ældre model, men dog med samme lagerkapacitet som min nye iPod, nemlig omtrent 1 GB. Den spillede sådan set ok, men den slugte batteriet, selv når den ikke blev brugt. Så batteriet skulle skiftes konstant. Desuden var knapperne dårligt nok synlige, så betjeningen var ikke så overbevisende.

Jeg har nu haft god lejlighed til at få testet iPod’en, både til lidt styrketræning og et par små løbeture, og den er utroligt nem at betjene. Trods afspillerens ringe størrelse, har den en dejligt stor play/pause knap i midten og en cirkulær knap med volumen, forward og rewind. Nemt, enkelt og let at trykke på, også når man pustende og prustende bevæger sig op ad bakke. iPod’ens klips gør den nem at medbringe, for den kan klipses fast hvorsomhelst.

I modsætning til min gamle MuVo har iPod’en et indbygget batteri. Slut med irriterende batteriskift i tide og utide. Den lader bare automatisk op i computerens USB port, når man synkroniserer med iTunes. I øvrigt tæller den, hvor mange gange, man har afspillet et nummer, så iTunes med en smule data mining på den baggrund kan smide nye numre på iPod’en. Smart.

Egentlig synes jeg også, lyden er bedre i iPod’en end i MuVo’en. Og så er den jo nydelig at se på. Helt klart min julegave nr. 1.

Nu har iRex Technologies endelig åbnet deres webshop, kun ca. 3 måneder forsinket. Her kan man erhverve sig en iLiad e-reader for den nette sum af €649.00.

iRex og e-ink
iLiad e-reader er en gadget, der kan vise digitale dokumenter i formaterne HTML og PDF på et e-ink baseret display. E-ink er en displayteknologi, der består af to ark folie med bittesmå kugler imellem. Kuglerne er farvede på den ene side og hvide på den anden, og kan vendes ved påvirkning af en svag strøm. Derved dannes et billede på skærmen. iLiad e-reader bruger dermed kun strøm, når skærmbilledet skal opdateres, og er således meget energiøkonomisk. Samtidig er displayet ikke baggrundsbelyst, har en opløsning, der nærmer sig tryk på papir og skulle dermed være ganske behageligt at læse på, i modsætning til LCD displays.

Som nævnt, sluger iLiead e-reader både PDF’er og HTML. Derudover kan den vise billeder i formaterne PNG, BMP og JPG. Det bliver dog måske muligt at få den til at vise flere formater med en kommende softwareopdatering. Til gengæld kan den kun vise gråtoner.

Skal man så investere i tingesten nu?
Som privatbruger tror jeg nok, jeg vil vente lidt. E-ink teknologien er næppe helt moden. iLiad displayet kan som sagt kun vise gråtoner og har en ikke specielt imponerende opdateringshastighed på hele 2 sekunder. Samtidig synes jeg, den er lidt for dyr til min pengepung, hvilket der dog nok bliver lavet lidt om på, når der kommer mere konkurrence på markedet.

Teknologien har imidlertid omfangsrige perspektiver og bliver for alvor interessant når der kommer farver på, og opdateringshastigheden bliver så høj, at displayet kan vise levende billeder. Forestil dig en bog med levende billeder i. Det bliver helt Harry Potter’sk.

Foreløbig vil jeg nøjes med at plage min udviklingschef om at indkøbe en iLiad e-reader til “professionelle” testformål.

Der er grænser for, hvad vi kan huske med den hukommelseskapacitet, vi er født med. Det har en forsker hos Microsoft, Gordon Bell, tænkt sig at gøre noget ved. I 2021 mener han, det vil være muligt at lagre sin hukommelse automatisk i en søgbar database.

Teknologienheder bliver mindre og mindre. Således vil synsindtryk kunne optages via miniature-kameraer i kontaktlinser, lyd optages via små mikrofoner i ørerne og det hele lagres i en håndholdt gadget. Den største udfordring, mener Bell, bliver at udvikle softwaren, der skal kunne lagre skidtet automatisk i den søgbare database.

Gad vide om sådan en dims også automatisk kan forhindre, at man bliver mentalt doven?

Læs hele artiklen hos Popular Science.

Fundet via The Cool Hunter.