Heldigvis har Microsoft tilsyneladende forstået, at inkompatibilitet med ældre versioner er temmelig irriterende for brugerne af deres produkter. Løsningen har været at lancere et værktøj, der kan åbne .docx i ældre versioner af Word.

Hent Microsoft Office Compatibility Pack til Word, Excel og Powerpoint 2007 formater her.

Hvorfor værktøjet ikke er distribueret i en automatisk opdatering, melder historien intet om.

For nylig har jeg hørt fra en Axiell konsulent, som under en præsentation af biblioteks-CMS’et Arena fik at vide af de forsamlede biblioteksfolk, at brugerne bare skulle have lov at skrive løs. Snart relanceres Litteratursiden med mulighed for brugerbidrag til indholdet og mange lokale biblioteker skriver blogs med kommentarmuligheder.

Men den brugerskabte virkelighed er imidlertid ofte en anden. Jeg gør her opmærksom på Jakob Nielsens 90-9-1 regel. 90% af brugerne er “lurere”. De læser med, men bidrager ikke. 9% bidrager en gang imellem, mens de sidste 1% leverer næsten alt det brugerskabte indhold. Ofte er fordelingen desværre endnu mindre fordelagtig for det brugerskabte. Wikipedia laves f.eks. i overvejende grad af 0,01% af brugerne (I 2008 tal: 75.000 aktive bidragydere ud af 684.000.000 brugere).

Et godt råd: Husk at overveje strategien

I modsætning til web 2.0 antikrist, Andrew Keen, er jeg generelt positiv ift. brugergenereret indhold og web 2.0. Men jeg tror, mange projektmagere lader sig forblænde af tekniske muligheder samt emnets ekstreme eksponering. Således drukner de strategiske overvejelser i forbindelse med webprojekter alt for ofte i teknikbegejstring og hype.

Hvis et website skal opnå succesfuld brugerdeltagelse kræves overvejelse af mindst 4 faktorer. Det rigtige formål, den rigtige målgruppe, brugermotivering samt kritisk masse i antallet af brugere.

Før du går i gang med din nye webprojekt, så overvej nøje følgende:

1. Formål:
Hvad er formålet med dit site? Hvad vil du lave?

• Er det en form for socialt netværk?
• Er det en webapplikation i form af en slags værktøj?
• Er det et site, der skal formidle en form for information, f.eks. nyheder eller artikler?
• Etc.

Og ikke mindst: Er det lavet før? Hvad er chancen for succes? Hvis der allerede findes noget tilsvarende, er det sværere at trænge igennem.

2. Målgruppe:
Hvem er din målgruppe? Er den snæver eller bred? Hvordan er aldersfordelingen? Niche-sites kan sagtens opnå succes med brugergenerering, men hvis du f.eks. rammer et “forkert” segment eller aldersgruppe, kan det brugerskabte indhold nemt udeblive.

3. Motivering af brugerne:
Hvad motiverer brugeren til at bidrage?

• Skrivestil: I blogs har ufuldendte, spørgende, debatterende indlæg f.eks. større sandsynlighed for at få kommentarer.
• Design: Hvor nemt er det at bidrage? Det er f.eks. nemmere at vurdere et produkt med afkrydsning af stjerner end at skrive en anmeldelse.
• Algoritmisk – passive bidrag: Det kan være statistisk indsamling af brugeradfærd, f.eks. mest købte/udlånte produkter etc.
• Feed-back: What’s in it for me? Hvad får brugeren ud af at bidrage?

4. Kritisk masse:
Kan dit site opnå kritisk masse i antallet af brugere? Hvis du f.eks. kun har 250 brugere om dagen og der, som i Wikipedia, kun er 0,01% der bidrager, får du selvsagt ikke meget indhold ud af brugerne. Er dit emneområde eller din målgruppe for snæver? Overvej sprogområdet. Dansk som sprogområde kan være for snævert, hvis du skal opnå succes.

Konklusion: Web 2.0 og brugerbidrag er altsammen meget godt, men …

… erfaringen viser desværre at det er svært at få brugerne til at bidrage. Sørg derfor altid for at have en solid strategi, inden du går i gang med dit projekt. Både for dit site som helhed, men ikke mindst for den web 2.0 funktionalitet, du ønsker at stille til rådighed.

Horsens kommunes biblioteker har fået nyt website. (Igen, om man så må sige. Sidst, det skete, gik det ikke upåagtet hen).

Bibliotekets ildsjæle har længe skrevet weblogs om gode læseoplevelser, tidens musiktendenser, film, der bare skal ses, bøger til forældre og deres børn og meget mere. De har dog hidtil været godt skjult i strukturen og svære at få øje på. I den nye løsning har vi fået ryddet op i disse blogs, samlet dem i ét system og kan nu præsentere overskrifterne på websitets forside.

I det nye design har vi endvidere lagt vægt på at synliggøre åbningstider, søgemuligheder og oplysninger om kommende arrangementer, foruden at det generelt skal være nemt at finde rundt på hjemmesiden. Vi har således arbejdet intensivt med at sætte fokus på det vigtigste, både grafisk og strukturelt.

På den tekniske side er vi gået væk fra Sitecore og prøver nu i stedet kræfter med WordPress MU. Det tegner til at blive et godt bekendtskab.

Se Horsens kommunes bibliotekers nye website her.

Jeg er på kursus i trimning af biblioteksdatabasen i Vejle i dag. Det var ikke brugervenlighed, der stod øverst på dagsordenen, da DDE udviklede dette bibliotekssystem op igennem 80′erne og 90′erne.

• Keep it simple: Visning af forsiden sammen med posten.
• Coverflow: A la iTunes, hvor der kan flippes igennem forsiderne (se også tidligere indlæg herom).
• Virtuelle hylder: Et eksempel er Zoomii, der visualiserer forsider fra Amazon som hylder med bøger på.

Der er en del diskussion i øjeblikket om emnet. Målet er indlysende: Hvordan skal samlingen præsenteres på nettet for at få den formidlet bedst muligt til brugerne?

Herhjemme har Esben Fjord for nylig skrevet om Zoomi. Men især Zoomi’s virtuelle hylder får hårde ord med på vejen. På den biblioteksfaglige mailing-liste NGC4Lib (Next Generation Catalogs for Libraries) kører i øjeblikket en lang debat om emnet. Bl.a. skriver Owen Stephens fra Imperial College London Library:

Well, it’s cute, but I’m not convinced this kind of ‘real life’ analogy style interface works particularly well on computers. I remember several years ago seeing a description of a ‘virtual desktop’, that looked like a real desk, and where you had to ‘go to the post office’ to send an email – what a pain, when you can just click send!

Tim Spalding fra LibraryThing bidrager også med et par indlæg i debatten, og fortsætter om emnet på sin blog:

There is no shelf. Part of the problem stems from the “physicality” of the idea. The limits of shelves are the limits of the physical world. Importing physical limitations into the online world is a familiar error.

Jeg tror, som Spalding og Stephens, at man skal være forsigtig med at overføre den fysiske verden til den virtuelle fordi:

1. Den virtuelle verden tillader andre formidlingsformer, end den fysiske og har ikke de samme begrænsninger. Samlingerne bør naturligvis formidles på mediets præmisser.
2. Der kan trækkes på erfaringer om brugervenlighed fra store e-butikker som Amazon. De ved godt, hvad der er brugervenligt, for hvis noget ikke fungerer, kan det ses direkte på bundlinien. Og Amazon viser ikke deres produkter i “hylder”.

Men jeg tror nu stadig, iTune’s coverflow kunne tage sig godt ud som supplement på en side med søgeresultater.

Licensing for this product has stopped working. You cannot use this product at this time. You must repair the problem by uninstalling and then reinstalling this product or contacting your IT administrator or Adobe customer support for help.

Så meget får man tilsyneladende for de pænt mange licenskroner. Adobe’s program suite er rigtig god, men det er ret irriterende at skulle bruge tid på at finde workarounds, fordi Adobe har fixet for få bugs inden de lancerede produktet. Produkter i den prisklasse skal bare være i orden.

Jeg fandt for øvrigt en løsning på problemet her. Denne løsning kræver dog genaktivering.

Denne gang er der bl.a. følgende interessante krav til offentlige sites:

• Findes der en udskrift-funktion, som producerer udskriftvenlige versioner af sider, som man typisk vil læse på papir? Får man hele teksten med, når man printer, og undgår man at få forstyrrende navigation med?
• Anvender siden ikoner eller anden grafik til at formidle indhold?
• Tilbyder hjemmesiden digital selvbetjening?
• Giver hjemmesiden adgang til at se i offentlige arkiver for institutionen?
• Udnytter hjemmesiden mediets muligheder for multimediel præsentation af indhold? (flash, animation, lyd, video).

Som det fremgår, er det ikke alle krav i “Bedst på Nettet”, der giver mening.

Udskrift-funktionen
Hvorfor er sådan én et must som selvstændig funktion på sitet, når der findes en glimrende udskrift-funktion i browseren?

Ikoner
Er forstørrelsesglasset ved søgefeltet beregnet til at forstørre teksten med? Er det logisk, at et lille hus ved siden af et link betyder, at man kommer til forsiden? Betyder en taleboble, at man kan få siden læst højt?

Ikoner er ikke nødvendigvis nemme at afkode for en evt. bruger, der aldrig før har brugt en computer. De kan være meget pæne, kan spiffe en side op grafisk og være med til at skabe visuelle holdepunkter. Men mig bekendt findes der ingen usability tests, der viser at brugen af ikoner i sig selv gør et site mere eller mindre brugervenligt.

Digital selvbetjening
Digital selvbetjening er et mantra, der reciteres igen og igen og som tilsyneladende skal være tilstede for enhver pris. Også selvom det ikke passer ind i formålet med en given institution.

Adgang til offentlige arkiver for institutionen
Er det nødvendigvis alle offentlige institutioner, der ligger inde med et arkiv?

Udnyttelse af multimedier
Giver det mening for en hvilken som helst offentlig institution at publicere video, lyd og flash-præsentationer?

“Bedst på Nettet” kan på sin vis være en drivkraft, der kan trække kvaliteten af offentlige websites op, men undersøgelsen har en lang række mangler og nogle af kravene virker irrelevante. Det er f.eks. en stor mangel, at der ikke tages højde for en given institutions formål: Giver det mening at stille præcis dette krav til præcis denne institution?

Undersøgelsen er for generel og bliver nemt et irritationsmoment. “Herligt” med sådan en lille udfordring, når man nu er midt i at skrue en ny webløsning sammen. Det er næsten ikke til at få armene ned.

Er der andre krav, du finder mystiske?

Se vurderingsgrundlaget for “Bedst på Nettet” her.

Dr. Michael Mönnich og Marcus Spiering fra Karlsruhe Univeristetsbibliotek forklarer i D-Lib Magazine:

Whereas in the field of Internet commerce, user data are generated by purchasing transactions or clicks on links in web pages, in the case of BibTip, data are generated by aggregating the calls of full title displays during sessions in the online catalog.

Spørgsmålet er blot, om disse data er tilstrækkeligt signifikante til at kunne give relevante anbefalinger. Således stiller Tim Spalding (ham fra LibraryThing) i et indlæg på biblioteksfagnørd-mailinglisten NGC4Lib spørgsmål ved algoritmen:

Like other systems that follow where users go, not whether they liked it there and what they did there, BibTip is susceptible to “ant navigation” problems. You know how ants find their way about? They follow the trail put down by other ants. This works well in general, but it can also go bad. An ant gets lost. Another ant happens on the trail, and gets lost too, a third and sees a really strong trail, so three are lost, etc. At its worst you have the famous phenomenon of ants going round and round in a circle, following other ants and their ever-stronger trail, until all the ants die of exhaustion!

I ask you: Do we want library patrons dying of exhaustion?

BibTip er et interessant bud på kollaborativ filtrering, der er til at implementere. Men måske ville det have været mere interessant, hvis algoritmen var baseret på aktive handlinger, så som reserveringer, udlån etc, i stedet for udelukkende på interaktionsadfærd med webgrænsefladen.

Læs mere om BibTip her:

• Adding Value to the Library Catalog by Implementing a Recommendation System. I D-Lib Magazine, maj/juni 2008, Volume 14 nr. 5/6.
• BibTip

Diskussion på mailinglisten NGC4Lib:

• bibtip af Eric Lease Morgan
• Re: bibtip af Tim Spalding

Update 18. maj: Siden Tim Spaldings “ant navigation” svar, debatteres der lystigt på mailinglisten om den bedste algoritme og hvilke data, den skal baseres på. Se hele tråden her.

Denne visuelle søge/bladrefunktionalitet er nu også dukket op i et par søgemaskiner på nettet.

Searchme.com præsenterer søgeresultater i et lækkert flash-interface med “coverflow”-bladrefunktion i den øverste skærmhalvdel og tekstvisning af resultaterne i den nederste.

CreativSpace image search er et forsøg på “coverflow”-visualisering af søgeresultaterne fra Google image search. Det er lavet i AJAX, helt uden flash, og fungerer ret godt.

Jeg kunne godt tænke mig at se det lokale bibliotek implementere noget lignende. Det kunne være en ret fed funktion at kunne bladre sig igennem en stak bogforsider på denne måde. Måske kunne man falde over én, der så spændende ud?

Først var det Myspace, så var det LinkedIn og nu er det så Facebook, der topper listen over populære sociale netværk. Jeg er imponeret over den omtale og succes, netværket har fået. Til gengæld er jeg ikke så begejstret for selve tjenesten og ville egentlig ønske, jeg aldrig havde oprettet mig som bruger. Læs her hvorfor.

1. Det overfladiske: Æstetik og design
Grimhed er åbenbart en gylden regel for de store sociale netværk. Myspace toppede listen. Mage til øjebæ skal man lede længe efter. Men Facebook er heller ikke for køn.

Systemet i Facebook’s layout er svært at få øje på. Det er ikke tænkt ind i et layoutgitter med specielt æstetiske proportioner. Det blå sidehoved holder ikke venstrekant, og det er ikke umiddelbart tydeligt, hvorfor det ikke gør det. Der er mangel på luft omkring tekst og overskrifter. Billeder og profilfotos har vidt forskellige størrelser, og masser af mere eller mindre intetsigende kulørte ikoner bidrager til stilforvirringen.

Selvom der er et vist system i det, er æstetik jo langt hen ad vejen en smagssag. De næste punkter er dog også langt mere graverende.

2. Viralt netværk
Facebook er ekstremt viralt. Alle vil have deres venner, bekendte og Gud-og-hver-mand med, og det er nemt, for Facebook har sørget for en funktion, så man kan importere alle sine kontakter fra de populæreste gratis-webmail tjenester. Resultatet er spam-agtige tilstande, hvor det fyger i cyberspace med e-mail invitationer. Tendensen er selvforstærkende, efterhånden som netværket vokser.

3. Anmasende
For at føje spot til skade, sendes der også en e-mail, hver gang nogen “inviterer” til at man tilføjer en såkaldt applikation. Applikationer er i Facebook-jargon små tilføjelser, som udvider det sociale netværks funktionalitet, men som ofte er udviklet af 3. part. Der findes masser af disse applikationer, hver med deres funktionalitet, og det øger presset på e-mail indbakken.

Hver gang, man tilføjer en applikation, deler man i øvrigt ud af sine data til denne applikation.

4. Krænkelse af brugernes data
Endvidere har Facebook adgang til enorme mængder brugergenererede data, som er personhenførbare. Det giver Facebook mulighed for ganske præcist at datamine sig frem til særlige målgrupper med henblik på annoncering, og det er præcis det, der gør tjenesten så værdifuld.

Er det da ret meget anderledes end det, Google gør? Ja, for Facebook har sat det i system med annonceprogrammet Beacon. Et system, der gør det muligt for Facebook’s partner-sites at publicere de handlinger, brugeren har foretaget på deres websites, direkte i brugerens Facebook profil, frit tilgængeligt for brugerens Facebook-venner.

Facebook Beacon er altså en slags datatyv, som dog høfligt men diskret gør opmærksom på sin tilstedeværelse.

5. Manglende fortrydelsesret
Man kan ikke slette sin profil. Man kan allerhøjest slette sine data, vente et stykke tid og håbe, at Facebook’s backup rutine har passeret den dato, hvor man sidst havde noget liggende, og afslutte med at deaktivere kontoen. Men profilen er ikke slettet.

Incognito som socialt netværk
Alt i alt er Facebook en viral pengemaskine, forklædt som socialt netværk. Min spådom er således, at tjenesten vil falde drastisk i værdi inden 2009, bl.a. fordi brugerne finder de omfattende annonceringsprogrammer for anmasende. Det samme var tilfældet med Myspace. Hvis jeg var Mark Zuckerberg, ville jeg sælge tjenesten, og spæne storgrinende til banken, før det var for sent.

Hvis du ikke allerede er faldet i fælden, så lad være med at acceptere eventuelle invitationer til Facebook.