Biblioteker

Statsbibliotekets nye OPAC hedder Summa

For et halvt års tid siden satte Statsbiblioteket en betaudgave af en helt ny brugergrænseflade til deres bibliotekssystem i søen, som demonstrerede hvordan forskellige webservices kunne trækkes ind i katalogen.

Nu har de lanceret Summa, som er en videreudvikling, der indeholder en masse guf hvoraf en del vel burde være standard i de fleste søgesystemer. Heriblandt kan nævnes…

  • Visning af poster fra flere forskellige datakilder i samme søgeresultat.
  • Sortering efter relevans.
  • AJAX baserede forslag til søgninger.
  • Værdiberigende ekstrainformation fra bl.a. Forfatterweb, Litteratursiden, Bibliotekernes Netmusik og “andre der har lånt…” (som også beskrives i Projekt Mit Bibliotek).
  • En “mente du…?” funktion som kendt fra Google.

…og en hel del Mere >

Google kontra licensbelagte databaser

Bibliotekerne i Roskilde og Viborg arbejder i øjeblikket med at implementere Fujitsus Metalib. En løsning, der skal gøre det muligt at samsøge i de betalingsbelagte databaser, bibliotekerne har licens til.

Susanne Kierkegaard skrev et indlæg om Roskildes implementation af Metalib på bib-log for et stykke tid siden. Efter at have kastet et blik på Roskildes metalib kunne jeg ikke lade være med at stikke lidt til Susannes indlæg, da jeg fandt brugervenligheden ikke-eksisterende. Som afsluttende bemærkning kom jeg for skade at sammenligne bl.a. studerendes brug af de licensbelagte databaser med Google. En sammenligning, der ikke nødvendigvis har noget med Metalib af Mere >

DDELibra Web giver problemer for brugerne i Silkeborg

Silkeborg Bibliotek har for nylig implementeret Axiells OPAC DDELibra Web i version 9.5. Det har tilsyneladende givet problemer for en del brugere. I hvert fald har Silkeborg Bibliotek fået en del negativ feedback.

Bibliotekets webredaktør, Per Hofman Hansen, svarer her på nogle udvalgte brugeres kommentarer og giver søgesystemet et par ord med på vejen.

Læs “Det mener brugerne om søgesystemet” her.

Bibliotekssytemer på den anden side af dammen

Henne i USA har bibliotekerne åbenbart også nogle større “udfordringer” med deres systemleverandører. Således harcelerer web manageren på Jenkins Law Library over leverandøren af bibliotekets sytem, som bl.a. får følgende bemærkning med på vejen:

It’s a new world and building onto a system that is more than 15 years old isn’t going to cut it anymore – there needs to be a new system, one that allows for more freedom, and it has to come soon, because more and more libraries are going to turn to open-source. - Nicole C. Engard

Situationen virker på en eller anden måde velkendt fra vore egne Mere >

1. maj på Kolding Bibliotek

Og mit første forsøg på at blogge med mobiltelefonen. Det er tradition at Herning Centralbibliotek tager på udflugt 1. maj. I år gik turen så til Kolding, hvor vi fik set det nye bibliotek. Meget lækkert og superminimalistisk. Her er der masser af whitespace og albuerum.

Ingen gode OPAC’s? Så stil dog krav!

På projektmødet i projekt “Mit Bibliotek” i går var vi et par stykker, der fik os en lille, uformel diskussion om, hvor påfaldende det er, at der tilsyneladende ikke findes et eneste godt OPAC produkt på markedet for bibliotekssytemer. Hverken i Danmark eller internationalt. Et faktum, der bl.a. har ledt Statsbiblioteket til at udvikle deres eget system.

Der er tilsyneladende ikke penge nok i skidtet til, at man kan få nogen til at udvikle et ordenligt produkt.

Således hører man jævnligt masser af brok i biblioteksverdenen over de elendige OPAC’s, man er i besiddelse af. Og det er sådan set ganske forståeligt.

På den Mere >