Biblioteks- og egokævl siden 2005
Front end udvikling på fuld tid
Jeg har taget et spring. Jeg har sagt min stilling på Herning Bibliotekerne op og fra 1. marts fået nyt job som front end udvikler hos Ineo Designlab. En lille designvirksomhed med webafdeling i Herning, hvor jeg skal arbejde med kode og design til content management systemer. Dermed forlader jeg biblioteksverdenen. Jeg kommer helt sikkert til at savne alle de gode kolleger, sparringspartnere og projektmagere, såvel på Herning Bibliotekerne som rundt om i landet, som jeg har arbejdet sammen med i de sidste 6½ år. Til gengæld kommer jeg nok knap så meget til at savne et udviklingstempo, der ikke altid lige har ligget i det gear, jeg godt kunne have tænkt mig. Det betyder nok også, at indholdet på denne weblog lige så stille kommer til at ændre karakter i de kommende måneder. Jeg vil tro, det kommer til at ende i knap så meget biblioteksfnidder og mere websnak. Om jeg nogensinde vender tilbage til biblioteksverdenen, vil tiden vise. Lige nu er jeg bare spændt på at komme i gang hos Ineo.
| Print article | This entry was posted by Morten Brunbjerg Bech on 2. februar 2007 at 15:10, and is filed under Biblioteker, Personligt fnidder, Webudvikling. Follow any responses to this post through RSS 2.0. Du kan efterlade en kommentar eller lave en trackback fra din egen side. |
about 3 years ago
Øv, men tillykke
. Jeg tror, nu alligevel jeg bliver hængende på dit feed.
about 3 years ago
Fedt nok! og stort tillykke – Jeg tror helt klart det nye job passer mere til din stil og evner -
Var det Thorhauges udsagn der satte prikken over i’et?
“at bibliotekerne skal til at holde op med at tænke kreativt “
about 3 years ago
Det bliver spændende, tillykke og lad dig ikek skræmme af erhvervslivet.
about 3 years ago
Det lyder rigtigt spændende, Morten.
Jeg glæder mig til at høre mere når du starter.
about 3 years ago
Et tab for biblioteksbranchen men en gevinst for Ineo. Tillykk’ me’ det, forhåbentlig uden at lyde at for meget som Street Mass.
about 3 years ago
Tillykke! Men også øv! Vi skal prøve at holde skansen (os der er tilbage).
Mange hilsener
Jens
about 3 years ago
Jamen tillykke med det Morten, men også mange gange øv! Håber du finder dig til rette i de nye omgivelser og kommer til at trives. Bliver nok også hængende på feedet
Esben
about 3 years ago
Hej Morten!
Tillykke med det nye job, det må lige være dig. Og pudsigt nok har lige netop Ineo i sin tid været med til at diskutere de første oplæg til den hjemmeside, jeg nu er wm for. På det tidspunkt var jeg godt nok stadig på barsel, men jeg har kun hørt godt om stedet. Held og lykke med det!
Kh lise
about 3 years ago
…diskutere, skriver jeg…jeg mener naturligvis udvikle. Det var os, internt i CVU’et, der diskuterede (MONikke)
about 3 years ago
Til lykke – og for fanden, hvor er jeg misundelig